En fireårig kan ikke skrive et telefonnummer og skal ikke bede om lov til at sige hej. I Rilo trykker de på et billede af deres bedstemor, og hendes telefon ringer.
Hendes side er én skærm. Et billede af dit barn, og en grøn knap, når det ringer. At sætte hende op kræver én invitation fra dig, holdt op på en skærm hvis I er sammen, eller sendt til hende hvis hun er et land væk, og et ja fra dig, når hun har åbnet den.
Rilo bliver betalt af den familie, der sætter det op. En bedsteforælder er en kontakt, ikke en kunde. Hendes udgave af appen har ingen pris nogen steder, ingenting at abonnere på og ingenting at fornye. Det samme gælder hver ven, hver anden forælder, og alle andre, dit barn nogensinde ringer til.
Der er ingen adressebog og intet brugernavn at slå op, så ingen kan finde hende. Og ingen kan finde dit barn heller. Hun er der, fordi du sendte hende én invitation og derefter selv godkendte hende, på din egen telefon. Du kan klippe hvem som helst af igen fra den samme telefon, og det virker med det samme.
Sin egen telefon, og én app installeret på den. Vi hører, at rigtig mange bedstemødre klarer det hurtigere end deres børn gør, så du bliver måske slet ikke bedt om at hjælpe. Intet nyt nummer, intet abonnement, og det behøver ikke være samme slags telefon som din. Hvis I er i samme rum, når du sætter hende op, skal hun aldrig åbne et link, for hendes telefon viser en kode, og din læser den.